Info
4 kreative dage - en frihedsproces med tegning - collage - maleri
d. 26-29/8 2019 kl. 9.30 til 14.00

Til dig der har kreative evner og gerne vil udfordres og stimuleres, så du rykker dig til næste niveau i din kunstneriske interesse.

I løbet af 4 dage arbejder vi med de indtryk, du er blevet bombarderet med i løbet af sommeren, og vi har tid til at udfolde og udtrykke os.

Du kan se de 4 dage som en opvarmning til efterårets mange kreative kurser på Haderslev Kunstskole - bare fordi vi ikke kan vente og gerne vil se dig. 

Vi tegner både traditionelt samtidig med, at vi øver os i at give slip .

Det paradoksale i god tegning er, at der er teorier der skal læres, og så skal de bagefter glemmes, så du kan lære at give fri og tegne fra hjertet og blive et med de redskaber du benytter. 

Vi benytter forskellige tegneredskaber og du kan prøve store papirformater hvor du skal bruge hele kroppen for at nå rundt på papiret.

Jeps, du bliver udfordret og det er lidt anderledes og helt sikkert sjovt.

Der vil være faste teknikopgaver, men med plads til egen udfoldelse i takt med at du lærer nye teknikker. Resultaterne bliver altid spændende og uventede.

Vi bevæger os gennem tegning, collage, og penselarbejde. Så tag gerne alle dine personlige tegneredskaber med: blyant, viskelæder, tape, pensler, papir(kardus, tegnepapir) blæk, akrylmaling osv.

Der vil også være mulighed at købe materialer hos underviseren til en rimelig pris.

Hvis vejret er til det, bruger vi skolens smukke omgivelser udenfor.

Glæder mig til at se jer, friske kreative mennesker.

Underviser Iris Fridriksdottir - som kan kontaktes på 30959414 hvis du har spørgsmål.
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen