Haderslev Kunstskole er en forening med et tilbud til alle, der er interesserede i kunst enten som aktivt skabende,
 eller fordi de synes, det er vigtigt at give kunsten rum.

Kunstskolen tilbyder kurser, workshops m.v. for børn, unge og voksne i hyggelige lokaler på 1. sal i ”Det gamle Havnekontor”.

Kunstskolen ønsker:
 
  • at skabe et inspirerende kunstnerisk miljø og mødested for kunstinteresserede, både øvede og uøvede

  • at åbne op for og fremme forståelsen af kunst og kunstneriske udtryksformer, både teoretisk og praktisk

  • at give mulighed for at arbejde eksperimenterende med kunst og kunsthåndværk og udvikle kunstneriske færdigheder indenfor såvel klassiske som aktuelle udtryksmåder

  • at tilbyde kvalificeret undervisning og vejledning fra professionelle kunstnere og kunsthåndværkere

  • at medvirke til dialog om kunstneriske emner

  • at styrke og stimulere børn og unges kreativitet, fantasi og skabende evner.

  • at udvikle billedsproget og give bevidsthed omkring eget og andres kunstneriske udtryk

  • at skabe et godt miljø og fungere som inspirerende ramme omkring børn og unges umiddelbare glæde og spontanitet i arbejdet med kunst.

For at Haderslev Kunstskole kan opfylde disse ønsker, er det nødvendigt, at så mange som muligt bakker op
omkring Kunstskolen, og det kan man gøre ved at melde sig ind i foreningen Haderslev Kunstskole her på hjemmesiden.
Som medlem får man direkte informationer om kurser.
Der afholdes arrangementer for medlemmer, som f.eks. workshops, temadage og lignende.
Medlemskab koster kr. 100,00 pr.år.


Så bliv medlem - støt os og dig selv.
Opret en profil (hvis du ikke allerede har en) og vælg holdet ”Foreningsmedlem” under Holdtilmelding.