Har du lyst til at fordybe dig i farver,
former og eksperimenterende billedkunst
– helt uden at skulle kunne tegne?
På denne workshop bliver du introduceret til Gelli Platens magiske univers, hvor vi arbejder med leg, lag og spontane udtryk.
Du lærer de grundlæggende teknikker i Gelli Plate-tryk: hvordan du påfører farve, skaber strukturer, arbejder med former og skabeloner – og hvordan lag på lag kan give dine tryk dybde, liv og personlighed. Vi eksperimenterer med gennemsigtighed, teksturer og farvesammensætninger og ser, hvordan små ændringer kan give helt nye udtryk.
Dette kan du forvente at få med hjem fra workshoppen
- Hvordan Gelli Plate bruges.
- Grundlæggende trykteknikker med Gelli Plate
- Hvordan man arbejder med akrylmaling, farver og lag
- Brug af teksturer, skabeloner og enkle materialer i trykket
- Hvordan man opnår spændende overflader og variation i udtryk
- At eksperimentere frit og opdage de mange kreative muligheder i teknikken
Du behøver ingen erfaring – kun lysten til at prøve dig frem og blive overrasket over, hvad materialerne kan.
Workshoppen foregår i et roligt og inspirerende tempo med plads til både fordybelse, spørgsmål og hyggelige pauser undervejs.